Private patienter

Kan du ikke komme til tandlægen, så kommer HjemmeTandlægen hjem til dig

Private patienter

Sunde tænder og mund er en forudsætning for et godt helbred, for ernæringstilstanden og for livskvaliteten generelt. Hvis du på grund af sygdom, alderdom, gangbesvær eller handicap ikke kan komme til tandlægen, så kommer HjemmeTandlægen hjem til dig.

Læs mere om:

 

Hvis man kan komme til behandling på en tandklinik, er det selvfølgelig bedst. Behandling i ens eget hjem kan aldrig blive lige så god som den, man får på en klinik, og der er en række behandlinger, der slet ikke kan udføres i hjemmet. Men hvis man ikke kan komme på tandklinik, og hvis alternativet så er ikke at få tandbehandling overhovedet, så er HjemmeTandlægens behandling i borgerens eget hjem et godt, sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende alternativ.

Min mand havde ikke fået ordnet sine to knækkede fortænder, hvis ikke HjemmeTandlægen var kommet ud til os. Min mand, Peter, har på grund af sin sygdom i længere tid ikke været i stand til at komme uden for døren, og selv sygehuskonsultationer o.a. må foregå pr. telefon eller hos os.

Vi forhørte os i Aarhus Kommune om muligheden for at komme ind i omsorgstandpleje-ordningen. Men dels skulle vi vente 6-8 uger for at få svar på, om min mand kunne blive visiteret ind. Og dels sagde de, at behandling skulle finde sted på en klinik – og det kan min mand jo ikke.

Det var af hensyn til risikoen for følgesygdom nødvendigt at få lavet især den ene fortand ganske hurtigt, og det klarede HjemmeTandlægen for os her i vores eget hjem. Og de havde endda røntgenapparat med.

Marianne Paulsen

Pårørende

Behandling i dit eget hjem?